25/09/2026
Er du en ung pige som sidder på værelset og synes det hele er lidt svært? Eller kender du en?
Så læs med her ❤️
Folkestedet Djursland starter som noget nyt et lille tilbud til dig der måske sidder på dit værelse og syntes det hele er lidt op ad bakke - dig der har lidt svært ved at komme ud ad døren - måske skolen er svær - måske din praktikplads er svær at komme afsted til. Og jo længere tid du har siddet hjemme, jo svære er det at komme ud.
På Folkestedet tror vi på, at alle mennesker har godt af at være i et fællesskab, og at fællesskabet kan være vejen ud af ensomhed.
Du er:
Pige
Mellem 16 og 29 år
Det kan være du bøvler med angst, eller ked af det hed, ensomhed eller tanker om at livet er for hårdt eller at du ikke passer ind eller noget helt andet der gør det svært at træde ud.
Jeg er:
Trine, 52 år - frivillig på Folkestedet. Jeg er smilende, vedholdende, tålmodig og godt til at skabe relationer. Jeg tror på dig - jeg tror på alle kan noget og jeg er stærk i troen på at vores lille gruppe kan være de første skridt på en ny vej for dig.
Hvor og hvornår:
Der er plads til 4 eller 5 i gruppen.
Vi mødes mandage kl 12-14.
Der vil være løbende optag.
Inden opstart mødes du og jeg til en lille snak, så vi to lige lærer hinanden lidt at kende. Måske du har brug for at møde mig hjemme første gang - måske 2 gange inden du er klar til at komme ned på Folkestedet, det kan vi aftale som du bedst kan det.
Hvad skal vi lave?
Måske vi skal bage pandekager - eller tegne - eller spille kort - eller lære at strikke.
Indholdet i vores lille klub laver vi sammen - det vigtige er fællesskabet. Modet til at træde ud af dit værelse og være en del af noget - det er det vigtige.
Det er gratis at deltage - alt efter hvad vi finder på at lave, kan det være der er en lille egenbetaling til materialer - det ser vi.
Skulle du sidde og være forældre til en ung pige der trænger til hjælp til at komme ud af værelset - er du også velkommen til at kontakte mig - så kan vi prøve at snakke om det her tilbud kan være rigtigt for din datter.
Er du interesseret er du meget velkommen til at ringe eller sms’e til mig på 20 87 50 74. Så kan vi prøve at snakke om det kunne være noget for dig.
Glæder mig til at møde dig 🙂