31/07/2026
Comeback til Charlotte i ”Nordgrill træningslejr”
Forberedelserne til genåbningen af Nordgrill kører på højtryk.
En del af handlen var at få del i alle de gode opskrifter og tricks, som Charlotte (Callesen) har betjent sig af i godt 20 år som ”grillmutter”.
Vi teststegte, bagte og kogte af hjertets lyst under Charlottes kyndige anvisninger forleden dag. De gode gamle Nordgrill-retter. Og vi fik testet nogle af vore nye ideer, hvordan de kan virke i praksis, når dørene slås op inden længe efter endt renovering og ombygning.
Mange ting bliver de gode velkendte retter fra Charlottes tid. Andre retter er nye eller tilsat et twist Babett og Christian.
Vi sætter Nordgrill i stand med nye farver og design i disse dage. Det er en ordentlig mundfuld, selvom det egentlig ikke er så mange kvadratmeter :-)
Hvornår åbner vi så?!
Der er mange ting, der skal på plads, både praktisk og administrativt. Men vi er godt på vej. Officielt er overtagelsen faktisk først den 1. august, selvom vi er tyvstartet lidt.
Vi håber at kunne annoncere en åbningsdato inden længe, formentlig til medio august.
Følg med her på siden og i medierne.
Og tak for de store interesse og de mange søde bemærkninger, vi bliver til del, når vi er i grillen eller ude i byen, hvor mange allerede genkender os . Det er dejligt og rørende. Tak.
Vi glæder os så meget til at vise jer vores version af Nordgrill – og hvordan vi har tilegnet os alle Charlottes gode råd og grilltricks, så Haderslev får gode gamle Nordgrill tilbage i en ny og spændende udgave.
Hilsen Babett og Christian