AROS Development

AROS Development Et kvalitets byggefirma med porebeton som speciale. Høj service, projektstyring og professionalisme er kerneværdier.

SOMMERRO HOS AROS & CO Vi nyder sommertiden med frokost i det fri og et velfortjent pusterum i det bedste selskab. De næ...
22/07/2025

SOMMERRO HOS AROS & CO

Vi nyder sommertiden med frokost i det fri og et velfortjent pusterum i det bedste selskab.
De næste par uger drosler vi lidt ned for tempoet og lader batterierne op – derfor kan der være lidt mere stille fra os end normalt.
Produktionen er i fuld gang, og du kan stadig få fat på os – måske bare med lidt længere svartid og lidt mere sol i stemmen.
Tak for det første halve år. Vi glæder os til resten af 2025 sammen med jer.

RIGTIG GOD SOMMER ☀️
FRA ALLE OS HOS AROS & CO



MINDET  På Sydhavnen i Aarhus skyder Mindet op – Danmarks højeste kontorbygning, der med sine knap 145 meter og 38 etage...
11/07/2025

MINDET

På Sydhavnen i Aarhus skyder Mindet op – Danmarks højeste kontorbygning, der med sine knap 145 meter og 38 etager bliver et nyt vartegn for hele byen.
Et ambitiøst og visionært byggeri, hvor fortid, nutid og fremtid bindes sammen i én levende helhed.

AROS Development er stolte over at stå for al montage af porebeton i Mindet.

Med sin synlige placering ved havnefronten bliver Mindet et pejlemærke mod alle fire verdenshjørner.
Her skal man ikke blot gå på arbejde – men også handle, spise og mødes i byens nye urbane rum, tæt forbundet med midtbyen og resten af Aarhus.
Bygningen rejser sig fra historisk grund. Netop her, hvor handelsskibe allerede i vikingetiden lagde til ved åens udløb, og hvor Aarhus’ første industri voksede frem, integreres det tidligere kornlager fra 1927 som en del af det samlede projekt.
Et stykke industriarv bliver dermed en aktiv del af fremtidens arbejdsplads.
Mindet rummer ca. 48.000 m² – heraf 39.500 m² nybyggeri og 5.600 m² ombygning – og vil byde på kontorfaciliteter til op mod 2.000 ansatte, offentlige byrum, butikker, caféer og en grøn taghave med drivhuse og opholdsarealer.

Bag projektet står Ejendomsselskabet Olav de Linde, totalentreprenør Per Aarsleff A/S og arkitekter C.F. Møller Architects.

Vores arbejde bidrager til høj præcision, effektiv byggeproces og en bæredygtig løsning, som understøtter projektets samlede arkitektoniske og tekniske ambitioner.
I samarbejde med Aarsleff og Xella har vi udviklet specialtilpassede løsninger, der imødekommer bygningens højde og de bevægelser, konstruktionen udsættes for.

Med Mindet skrives et nyt kapitel i Aarhus’ udvikling – og AROS Development, med Kristoffer i spidsen, er med hele vejen til toppen.

Visualisering af Mindet // Erik Nord Arkitekter
Bygherre Ejendomsselskabet Olav de Linde

ARoS - THE NEXT LEVEL En stor udvidelse af ARoS, med nyt underjordisk galleri samt et unikt og spektakulært kunstværk af...
05/05/2025

ARoS - THE NEXT LEVEL

En stor udvidelse af ARoS, med nyt underjordisk galleri samt et unikt og spektakulært kunstværk af den amerikanske kunstner James Turrell.

Vi er glade og stolte af at kunne bidrage med hele AROS & CO, til udvidelsen af ARoS Kunstmuseum.

Alle vores teams; AROS Maler Entreprise, AROS Development og AROS Clean, spiller nemlig en rolle i opførelsen af ARoS 2.0.
Fordelen ved vores effektive interne koordinering og evne til at levere delafleveringer internt, begynder virkelig at vise sin værdi over hele Danmark.
Det er et utrolig spændende og flot projekt at være en del af, og vi glæder os til at se det færdige resultat.

ARoS er i forvejen særdeles kendt for panorama-regnbuen Olafur Eliassons 'Your Rainbow Panorama', der åbnede i 2011 og for den 500 kilo tunge og 4,5 meter høje skulptur 'Boy'.
'The Dome, a Skyspace by James Turrell' har potentiale til at blive endnu et vartegn, ikke kun for ARoS, men for hele Aarhus, som fremadrettet vil placere byen på verdenskortet.

The Next Level er udviklet af ARoS, Aarhus Kommune og Schmidt Hammer Lassen.

Tak til Per Aarsleff som er totalentreprenør på projektet, for endnu et godt samarbejde.
Vores ansvarlige er Kristoffer for AROS Development (porebeton), Natalie for AROS Maler Entreprise og Tina for AROS Clean 🩷

I linket fra Schmidt Hammer Lassen kan I se en animation af det fantastiske projekt:
https://lnkd.in/dfUvEUK4

GLÆD JER, VENNER 🤩

F U N  F A C T  af den helt lækre slags ☝🏽De to dyrest solgte lejligheder i Danmark.Vi er stolte over at være med på nog...
14/04/2025

F U N F A C T af den helt lækre slags ☝🏽
De to dyrest solgte lejligheder i Danmark.

Vi er stolte over at være med på nogle af Danmarks mest spektakulære projekter.

PAPIRØEN, København: I 2023 blev Danmarks absolut dyreste lejlighed solgt for hele 70,9 millioner kroner.
På 10.sal og med knap 400 kvm, malede vi den eksklusive lejlighed som har en storslået udsigt over havnen og København.

NICOLINEHUS, Aarhus Ø: Danmarks næst dyreste lejlighed nogensinde, blev for nylig handlet for 42,4 millioner kroner. Denne unikke penthouse har udsigt over både Aarhus og Mols, og byder på 2 luksuriøse etager i de lækreste materialer, håndlavede og specialdesignede løsninger og en kæmpe tagterrasse. Lejligheden er udført med de lækreste materialer og skræddersyede løsninger.

Vores team, med Jacob Jensen i spidsen, var i tæt samarbejde med bygherre, ansvarlige for al byggestyring og koordinering.

AROS Maler Entreprise for malerarbejde, inkl. specialløsning med Sct. Leo puds, AROS Development for porebeton og akustiklofter, AROS Clean for løbende oprydning og slutrengøring

Egentlig var penthouselejligheden slet ikke til salg, men ejerne Mette og Martin Busk blev tilbudt et beløb så højt at de ikke kunne sige nej.
Stort tillykke til Familien Busk med salget.

Vi er ekstremt glade for at blive udvalgt til disse krævende og specielle projekter, i samarbejde med NCC, som var totalentreprenør på begge projekter 🙏🏼












Fotos: AART / PN Snedkeri / Cobe

I R M A H U S - Fem Juveler i Rækken på Aarhus ØDette unikke hus, er tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfir...
06/03/2025

I R M A H U S - Fem Juveler i Rækken på Aarhus Ø
Dette unikke hus, er tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma BIG, og ligger perfekt placeret ved Bassin 7 på Aarhus Ø, med havnebadet lige foran og i første række til havet.
Irmahus får 342 værelser og 16.000 kvm kontor, i alt 37.000 kvm.
Hotellet vil rumme eksklusive faciliteter som Aarhus' første storskala wellness spa på ca. 2.000 kvm, restauranter, butikker, en overdådig skybar på 18. etage og en frodig taghave.
Bjarke Ingels Group har designet bygningen med en imponerende udvendig trappe, der inviterer besøgende til at gå hele vejen op til toppen af Irmahus - en sand visuel oplevelse.
Irmahus beskrives af Scandic som et ”signaturhotel”, der kendetegnes ved et særligt design, en unik identitet og et individuelt hotelnavn.
Irmahus bliver uden tvivl, et helt særligt hus.
AROS Maler Entreprise og AROS Development, i samarbejde med NCC, er stolte over at påtage sig opgaverne med malerarbejde og montage af porebeton. Vi er begejstrede for at bringe vores ekspertise og passion til dette projekt, og vi er allerede godt i gang med montering.
Vi har tidligere lavet rigtig flotte projekter sammen med både NCC og bygherre og vi er glade for at få muligheden endnu en gang, med Irmahus.
Dette byggeprojekt stiller høje krav til koordinering og kvalitet - kerneområder hvor AROS kan tilføje markant værdi.
Fun Fact: Med Irmahus har vi nu "fem på stribe" på Aarhus Ø, hvor vi har haft æren af at udføre malerarbejdet på disse fem imponerende naboer: AARhus i Aarhus, Kampanilen, Karréerne, Nicolinehus og Irmahus.






TIL EJERE AF MALER-, TØMRER-, RENGØRINGS- & FUGEVIRKSOMHEDER: OPKØB, ELLER PARTNERSKAB MED AROS & CO:Leder du efter en v...
13/08/2024

TIL EJERE AF MALER-, TØMRER-, RENGØRINGS- & FUGEVIRKSOMHEDER:

OPKØB, ELLER PARTNERSKAB MED AROS & CO:

Leder du efter en vej udenom de voksende administrative byrder, registreringer, myndighedskrav som GDPR, certificeringer i byggeriet som f.eks. DGNB og Svanemærke, ESG og andre miljømæssige tiltag, etablering af whistleblower-ordning og de stadigt skiftende digitale krav til tidsregistrering og rapportering?

Drømmer du om at vende tilbage til at fokusere på dit håndværk og din passion

– at skabe og drive din virksomhed?

Måske går du i pensionstanker, men uden en klar efterfølger til at føre din forretning videre? Det er ikke længere en selvfølge at virksomheder går i arv, og ofte er ejeren virksomhedens største aktiv, og med din pension mister din virksomhed sin værdi.

VI KAN HJÆLPE DIG:

Vi forstår de unikke udfordringer, små og mellemstore virksomheder står overfor, og vi har en Administration, Salgsafdeling, Kalkulationsafdeling og samt et stort netværk.

Med Danmarks måske bedste Administration indenfor byggebranchen i SMV-segmentet, kan vi hjælpe dig med dygtige administrative medarbejdere.

Vi laver udarbejdelse af ESG-rapportering samt andre certificeringer, som kontinuerligt udvikles. Vi følger løbende op på nye og gældende lovkrav, og forholder os til hvad der er relevant for vores branche. Arbejdet udføres af medarbejdere som har dette i deres arbejdsbeskrivelse.

Vi har de nyeste og opdaterede digitale løsninger og IT-programmer, som benyttes i alle funktioner på tværs af vores virksomheder, bl.a.:

- Microsoft BC
- Microsoft Sales
- Microsoft Power BI til digital rapportering
- Digitalt bemandingssystem og tidsregistrering, som vi selv har
været med til at udvikle og implementere til vores brancher.

Vores Salgsafdeling laver opsøgende salg og opfølgning på tilbud, og har et omfattende netværk i hele Danmark.

I Kalkulationsafdelingen laver vi beregninger og efterkalkulationer, projektoverdragelser og projektgranskning med entrepriseledere samt diverse udvidede rapporteringer.

Partnerskabet giver adgang til gennemprøvede systemer, processer, opgavestyring og ledelsesværktøjer, til brug for at drive en sund og økonomisk bæredygtig virksomhed inden for bygge- & ejendomsbranchen.

Vi kan hjælpe med struktur, bedre overblik i hverdagen, optimering af bemanding og tidsstyring, forbedret pipeline og beregninger.

Vi tilbyder at indgå i et ejerskab og sikre værdien af din virksomhed samt videreføre virksomheden i fremtiden.

Hvis du overvejer pension, tilbyder vi en exit-løsning, der bevarer virksomhedens værdi uden nuværende ejer. Dette giver dig en struktureret overgang og mulighed for planlægning af pension eller lignende.

MÅLET MED ET PARTNERSKAB ER:

via et strategisk samarbejde at styrke begge virksomheders konkurrencekraft, profitable vækst og lønsomhed.

Vi vil i fremtiden stå stærkere sammen end hver for sig, både strategisk og økonomisk.

ER DU INTERESSERET I ET OPKØB ELLER PARTNERSKAB?

Vi søger ejere af malerfirmaer, tømrerfirmaer, rengøringsfirmaer og fugefirmaer som er interesserede i opkøb eller partnerskab,

– men vi åbner også dørene bredt for andre, der ser en værdi i at indgå i vores fællesskab.

Vi tilbyder en spændende mulighed for virksomhedsejere, som er interesserede i at forene kræfter med en robust og innovativ virksomhed.

ER DU IKKE INTERESSERET I AT BLIVE EN DEL AF AROS & CO?

Vi søger også dygtige faste samarbejdspartnerskaber, til at udføre opgaver sammen med os.

I takt med at AROS Maler Entreprise, AROS Development, og AROS Clean fortsætter med at udvide og forbedre vores række af tjenester, søger vi aktivt at integrere ligesindede virksomheder, der deler vores vision om innovation, kvalitet og social og økonomisk bæredygtighed.

Som førende aktører inden for malerentrepriser, mindre udførsler samt renoveringer og rengøringsservices, erkender vi styrken i samarbejde og de synergier, der kan skabes ved en samarbejdspartner, eller opkøb af komplementære virksomheder.

Alle virksomheder er velkomne til at rette henvendelse, da vi søger dygtige mennesker vi kan udvikle os sammen med. Det eneste krav er, at kemien og de menneskelige værdier passer sammen med vores.

Dette er din chance for at blive en del af et fordelagtigt fællesskab med unikke muligheder for:

- at udnytte erfaring, netværk og ekspertise inden for bygge- og
ejendomsbranchen,
- Mulighed for lederskab i en struktur, hvor beslutninger høres
og værdier deles og hvor mennesker og fællesskab er i vigtige.
- En organisation, som prioriterer miljøvenlige projekter og drift,
med fokus på bæredygtighed, innovation og sikkerhed.
- at minimere administrative smerter og fokusere på det du
elsker.

Sammen vil vi stå stærkere end hver for sig og vokse sammen i et sikkert partnerskab til gavn for alle parter.

Kontakt AROS & CO i dag for at udforske potentialet i et partnerskab og få mere information om, hvordan dit firma kan blive den næste succesfulde del af AROS & CO.

Simon Elkjær

Direktør // CEO

Mail: [email protected]

AROS & CO:

Er en dynamisk fusion af AROS Maler Entreprise, AROS Development og AROS Clean, og en landsdækkende konstellation af ekspertise indenfor Danmarks byggesektor.

Vores hovedkontor i Skødstrup, nord for Aarhus, er hjertet hvorfra vores kreative løsninger strømmer.

Vi er 230 dedikerede kollegaer, forenet af diversitet, venskab, gensidig respekt, engagement og et løfte til hinanden, om altid at gøre vores bedste.

Vi er mere end en virksomhed; vi er et fællesskab. Integritet, ekspertise, og en kundecentreret tilgang definerer os.

Med fokus på kommunikation, kvalitet og sikkerhed går vi målrettet efter at overgå forventningerne.

Vores forskellighed og talentfulde team er vores styrke, og fremmer et miljø hvor innovation trives.

AROS Development A/SAAA Højeste kreditværdighed 2024, dun & bradsteed Vi er ekstra stolte i disse dage, hvor vi fejrer a...
17/06/2024

AROS Development A/S
AAA Højeste kreditværdighed 2024, dun & bradsteed

Vi er ekstra stolte i disse dage, hvor vi fejrer at vi i AROS Development og AROS Maler Entreprise netop er blevet tildelt AAA Højeste Kreditværdighed for 2024!

Det er en stor anerkendelse, som vi deler med alle vores enestående medarbejdere. En kæmpe tak til hver enkelt af jer, for den fantastiske indsats I yder hver eneste dag.

Hvis du står over for at skulle starte på et nyt, spændende projekt og leder efter en samarbejdspartner, der bringer både en sund økonomi og stærke værdier til bordet samt har en lang række imponerende referencer, så tøv ikke med at kontakte os. Vi værdsætter og tilstræber altid en hverdag, hvor den gode tone og imødekommende adfærd er i centrum.

JOBOPSLAG ENTREPRISELEDER KØBENHAVN + AARHUS ER DU BLANDT BRANCHENS MEST TALENTFULDE ENTREPRISELEDERE? Skaber du trivsel...
22/04/2024

JOBOPSLAG

ENTREPRISELEDER KØBENHAVN + AARHUS

ER DU BLANDT BRANCHENS MEST TALENTFULDE ENTREPRISELEDERE? Skaber du trivsel og bidrager til et positivt arbejdsmiljø?

Går du foran, og har dit team med dig, og er du god til at motivere dine kollegaer så også de lykkes?

Så er det dig vi leder efter! AROS & CO søger to entrepriseledere til vores afdeling, AROS Development. En med fokus på Sjælland, fra vores nyoprettede kontor i København, og en med fokus på Jylland/Fyn, fra vores Aarhus kontor.

Du bliver en del af vores dygtige produktionsteam i AROS Development, som med engagement og gensidig respekt sikrer de helt rigtige løsninger i en travl og afvekslende hverdag.

Jobbet:

Du har ansvar for spændende byggeprojekter i AROS Development. Dine vigtigste succeskriterier er at sikre fremdrift, kvalitet og aflevering til tiden, indenfor de aftalte økonomiske rammer, og du styrer dine projekter og medarbejdere sikkert i mål.

Læs mere om stillingen i vedhæftede billeder.

Kære netværkEr der nogen som tænker de er den rette til at søge denne stilling eller kender den rette, så kontakt os ger...
19/04/2024

Kære netværk
Er der nogen som tænker de er den rette til at søge denne stilling eller kender den rette, så kontakt os gerne eller vores opslag til vedkommende.
Det vil vi sætte pris på🙏🏻

AROS DEVELOPMENT A/S søger en konstruktør- / ingeniørpraktikant eller studiemedarbejder for foråret og efteråret 2024.Vi...
19/01/2024

AROS DEVELOPMENT A/S

søger en konstruktør- / ingeniørpraktikant eller studiemedarbejder for foråret og efteråret 2024.

Vi er et entreprenørfirma med kontor i Skødstrup, Aarhus.
Vi beskæftiger os primært med arbejder i porebeton og kalkstensmontage, i hele Danmark.
Ydermere forestår vi tømrerentrepriser, elementmontage og facadearbejder.

Vi beskæftiger fra 50 – 80 medarbejdere i produktionen.
Vores entrepriser spænder mellem store erhvervsbyggerier til enkelte parcelhuse, og større projekter på op til 800 lejligheder.

Du vil skulle møde på kontoret, og have hovedfokus på beregning og udarbejdelse af tilbud, i tæt samarbejde med os på kontoret.
Opdatering og eventuelt udførsel af KS, afhængig af dine kvalifikationer.
Afhængigt af dine kvalifikationer og interesser er det derudover muligt at tilføje andre arbejdsopgaver.

Vi kan som virksomhed tilbyde kendskab til alt indenfor salg og kalkulation, planlægning og styring af egenproduktion og UE´er, udarbejdelse af KS, dialog med kunde og bygherre, mangelgennemgang og aflevering.

Det er nødvendigt du kan arbejde i Excel og Blue-beam, og læse/skrive engelsk.

Vi håber at høre fra dig.

Henvendelse bedes rettet til:
Christian Holst, mail: [email protected]

AROS Development er en del af AROS & CO
som består af AROS Maler Entreprise, AROS Development og AROS Clean.

Vi i AROS Development kan arbejde i næsten al slags vejr, men sidste uges snestorm satte dog en kort pause i vores arbej...
12/01/2024

Vi i AROS Development kan arbejde i næsten al slags vejr, men sidste uges snestorm satte dog en kort pause i vores arbejde i Harlev.
Det var til gengæld en utrolig smuk hvid byggeplads vi mødte ind på, efter stormen havde lagt sig.

Kære Samarbejdspartnere. Vi har gjort det endnu nemmere at komme godt og sikkert i mål på et byggeri🙏🏻Har I lyst til at ...
15/12/2023

Kære Samarbejdspartnere.
Vi har gjort det endnu nemmere at komme godt og sikkert i mål på et byggeri🙏🏻

Har I lyst til at høre mere eller på anden måde kan se en fordel i de synergier vi tilbyder, så tag endelig fat i os.

Rigtig god weekend😊

Bygherrerne efterspørger flere vægge i gips og fibergips. Aros-selskab tager konsekvensen

Adresse

Grenåvej 631
Varde
8541

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 07:00 - 16:00
Tirsdag 07:00 - 16:00
Onsdag 07:00 - 16:00
Torsdag 07:00 - 16:00
Fredag 07:00 - 16:00

Telefon

+4524297000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når AROS Development sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del