26/09/2026
SIDSTE ÅBNINGSDAG FOR NU og stort TAK🩵
I dag er det sidste åbningsdag, inden vi trækker stikket i et par uger og bytter isvafler, travlhed og gågadeliv ud med en lille familieferie. ❤️ Så skynd jer ned efter den sidste is 🏃♀️💨
Men stilheden varer ikke længe, før vi igen åbner i efterårsferien, hvor vi selvfølgelig er klar med spøgelsesjagt i samarbejde med Julekugle Shoppen og gratis græskarudskæring 👻🎃
Men inden vi lukker ned for en stund, vil vi gerne sige noget:
TAK. ❤️
Tak for jeres støtte til os, vores lille ishus og ikke mindst vores fantastiske personale gennem dette lidt hektiske år.
Vi må indrømme, at det til tider har overvældet os, hvor mange lykønskninger til vores søn, hvor meget opbakning og hvor mange søde ord I har sendt vores vej. Jeres anbefalinger, besøg og opmuntrende ord betyder mere, end I nok lige går og tror. 🥹🩵
Det har været et år med meget – både på arbejdet, hjemme og midt imellem – og derfor betyder det ekstra meget at mærke, at I står derude og bakker op om det, vi laver. 🍦❤️
Så tusind, tusind tak for jer.
Vi glæder os allerede til at se jer igen i efterårsferien! 👻🎃🍦🩵
Kærlig hilsen
Kirstine, Thomas, Ellie og Hubert & hele Iscaféen 🍦❤️