17/12/2023
Vi er så heldige at vi kan invitere 12 børn og unge i alderen 8-15 år og deres forældre til en gratis smykkeworkshop med efterfølgende julebuffet og bankospil om fine præmier.
Julearrangementet finder sted torsdag d. 28. december 2023 kl. 15-19 i Cafe Smyk, Hersegade 8, 4000 Roskilde.
Det er gratis at deltage, da vi har fået en donation af foreningen Dan Hackes Minde til at gennemføre arrangementet.
Arrangementet henvender sig især til børn og unge, der som følge af angst og bekymring eller selvværdsproblemer har tendens til at isolere sig derhjemme.
Hvert barn og ung får mulighed for at lave 3 gratis armbånd, 1 til sig selv og 2 som de kan give i gave til søskende eller forældre.
Vi inddeler børnene i grupper med jævnaldrende, sådan at de 13-15 årige sidder sammen med andre på samme alder. For denne aldersgruppe vil der også mulighed for at få hjælp til at lave øreringe.
Der sidder en ung medhjælper med ved hvert bord og det fælles fokus på smykkerne, gør at man kan være med omkring bordet uden at føle sig presset til at skulle sige noget.
Forældre og søskende er også velkommen til at blive under workshoppen og nyde stemningen i cafeen eller gå en tur i byen og komme tilbage til den fælles julebuffet.
Når smykkematerialerne er pakket væk, serverer vi en klassisk julemiddag med flæskesteg, brunede kartofler og brun sovs, grønsagsfrikadeller og lækre råkostsalater, samt risalamande til dessert.
Og tilsidst slutter vi med at spille bankospil om fine præmier.
Tilmelding til arrangementet er gratis og sker ved at sende en mail til [email protected],
Skriv en kort begrundelse for, hvorfor du tænker det vil være godt for netop dit barn og jeres familie at deltage i workshoppen.
Workshoppen gennemføres ved minimum 8 tilmeldinger og med maksimalt 12 tilmeldingen: 6 unge i aldersgruppen 13-15 år og 6 børn i gruppen 8-12 år.
Hvis arrangementet bliver en succes, vil vi tage intiativ til at deltagerne kan mødes flere gange i løbet af det kommende år.
Fælleskabet omkring noget kreativt, kan i mange tilfælde være med til at øge følelsen af selvværd og tryghed.
Med venlig hilsen Søren Benedikt Pedersen tlf. 20683487