10/01/2026
2025 var et helt fantastisk år!
Nordiske Mesterskaber og Danmarksmesterskaberne i pizza – og hele fem pokaler i 2025.
I starten af året lovede jeg mig selv, at jeg ville bringe flere pokaler hjem til Ringe.
Og som lovet lykkedes det: fem pokaler fandt vej hjem – tre fra de Nordiske Mesterskaber og to fra Danmarksmesterskaberne.
Noget af det, jeg er allerstoltest af, er dog ikke kun pokalerne, men de anerkendelsespriser, jeg modtog ved Danmarksmesterskaberne.
Især prisen for Bedste Bagværk betyder utrolig meget for mig.
Siden jeg var 16 år, har jeg arbejdet med dej, varme og håndværk – og jeg har bagt over 500.000 pizzaer.
Hver eneste pizza har været en mulighed for at blive lidt bedre.
At forstå dejen.
At mærke hvornår den er klar.
At ramme den perfekte balance mellem sprød skorpe, luftig krumme og smag.
For mig handler pizza ikke bare om mad – det er et håndværk, en passion og en livslang rejse mod den perfekte pizza.
Jeg går op i hver detalje: fermentering, temperatur, råvarer og ikke mindst bagningen.
Det er dér, magien sker.
Nu ser jeg frem mod 2026, hvor næste skridt er de internationale mesterskaber.
Motivationen er større end nogensinde – og rejsen fortsætter.
Butikken har eksisteret i 33 år. Den blev grundlagt af min far, som jeg overtog den fra i 2019.
Jeg har selv arbejdet her siden jeg var 16 år, og meget af mit håndværk og min passion for bagning har jeg fra ham.
Tusind tak for al jeres støtte gennem alle årene – støtten til både min far og mig.
Uden jer var det her ikke muligt.
🍕 Se hele vores menukort på:
👉 www.hothouse.nu
📞 Ring og bestil på:
62625544