15/09/2026
💛 Lukker Colour Me Happy? NEJ! 💛
Vi har fået rigtig mange spørgsmål om, hvorvidt Colour Me Happy er ved at lukke og det korte svar er: Nej, det er vi ikke 💜
For 3 år siden startede vi Colour Me Happy med ønsket om at skabe et kreativt og hyggeligt sted på Djursland, hvor man kan være sammen og udfolde sig kreativt. Og det er stadig præcis dét, vi ønsker, Colour Me Happy skal være. 💛
Men vi må også erkende, at tiden ikke længere rækker for os.
Vi driver begge hver vores virksomhed ved siden af Colour Me Happy og kan ikke længere give stedet den tid og energi, som det fortjener.
Derfor leder vi efter nye ildsjæle, som har lyst til at drive Colour Me Happy videre.
Vi er allerede i dialog med et par skønne mennesker, som gerne vil være en del af stedet, men vi mangler stadig den eller de personer, der har lyst til at tage et større ansvar og være med til at føre Colour Me Happy videre.
For os handler det ikke om, at Colour Me Happy skal fortsætte for enhver pris,
men om at finde de rigtige mennesker og den rigtige model💛
Måske er det dig eller måske kender du én, vi burde tage en snak med?
Send os meget gerne en besked💌
Kærlig hilsen
Robert & Michelle