07/09/2026
🌿 Et lille toscansk paradis – helt for jer selv
Vi åbner nu for nye datoer i vores helt særlige bjergidyl i Toscana ☀️🇮🇹
Drømmer I om ro, privatliv og autentisk italiensk landidyl, er dette stedet. Huset ligger helt ugeneret midt i den smukkeste natur med fantastisk udsigt over de grønne bjerge – og I har hele stedet, haven og poolen for jer selv.
Ejendommen har plads til op til 8 personer (dog ikke 8 voksne) og er omgivet af en stor, frodig have med oliventræer, blomster og hyggelige kroge. Ved poolen kan I nyde solen og bjergudsigten, og om aftenen spise på terrassen eller tænde op i den gamle stenovn.
Huset er indrettet i personlig rustik toscansk/boheme-stil med stenvægge, træbjælker, terracottagulve og masser af charme.
I stueetagen er der køkken med spiseplads samt badeværelse med toilet og bruser. På førstesalen ligger et stort kombineret sove- og opholdsrum med dobbeltseng, stor sofa og direkte udgang til haven. Derudover er der et nyere anneks med to dobbeltsenge, aircondition og mulighed for ekstra madrasser.
Det er ikke et klassisk, poleret hotelophold, men et sted for jer, der elsker charme, natur, stilhed og det autentiske Toscana. ❤️
📍 Toscana, Italien
👨👩👧👦 Op til 8 personer (dog ikke 8 voksne)
🏊 Privat pool og stor privat have
❄️ Aircondition
🛏️ Sovepladser i hovedhus og anneks
🍕 Udendørs stenovn
⛰️ Fantastisk panoramaudsigt og masser af privatliv
🚗 Tæt ved Lucca og ca. 1 times kørsel fra lufthavnen
☀️ Priser & ledige datoer 2027
Lige nu er alle datoer i 2027 ledige, bortset fra 17.–31. juli, som allerede er booket.
Priser i højsæsonen – juni, juli og august:
🏡 7 overnatninger: 20.000 kr.
I vælger selv ankomstdag – opholdet behøver altså ikke være lørdag-lørdag.
Kortere ophold: 3.000 kr. pr. overnatning.
Indtjekning fra kl. 16.00 og udtjekning senest kl. 10.00.
Der tillægges 1.000 kr. i rengøringsgebyr pr. ophold.
🛏️ Sengetøj og håndklæder er inkluderet.
Huset udlejes altid samlet, så I har hovedhus, anneks, have og privat pool helt for jer selv.
Ønsker I at komme uden for juni, juli og august, har vi andre priser. Send en privat besked eller kontakt Anja på 22 37 44 05 for pris og ledighed. 🇮🇹☀️