13/03/2020
Kære allesammen,
Vi synes at vi alle fortjener lidt ekstra godt i disse tider, og god mad og drikke har trods alt, aldrig taget livet af nogen. I hvertfald ikke i moderate mængder.
Med tanke på vores og jeres kære, har vi valgt at operere med lidt ændringer fra søndag den 15 marts frem til den 1 april.
Vi tager i restauranten og i bistroen imod Max 8 gæster per aften og tilbyder samme menu i begge restauranter.
Menuen tager vi fra bistroen og består faktisk udelukkende af dejlige ting 👌
Menu.
Lynstegt tun, syrnede agurker, porre, dild, soya og valle.
Bagt kulmule, polenta, vesterhavsost, ramsløg og Oksehale boulion med olivenolie og persille
Grillet okse fra grambogaard, rødbeder og kålrabi, solbær og kartoffel pure med løvstikke
Oste, smørstegt rugbrød og ribsgele
Vanilie is, preserverede bær, marengs og piskefløde.
3 retter 300 kr
Tilkøb af oste 95kr
Hele molevitten 495kr
Vi glæder os til at tage imod jer og husk nu at nyd tiden med familien her de næste par uger.
(der er ingen der siger at i SKAL besøge svigermor)
Kærlig hilsen alle os fra Restaurant vår og vår på første
PS. Vi håber i vil støtte jeres favorit restauranter i denne tid. Køb et gavekort, send en opmuntrende hilsen, kig forbi og køb en flaske vin med hjem. Alt tæller og jeg ved at det betyder umådelig meget i en tid hvor vi desværre vil se en del hårdtarbejdende restauratører, kokke, tjenere, opvaskere, afryddere, små producenter, ildsjæle og mange andre, lukke og slukke for sidste gang. ✌️