02/05/2019
Ohøj allesammen!
Først og fremmest, tak for den forgangne sæson og den fantastiske opbakning vi har oplevet.
Vi er nu ved at være klar til den nye sæson, men i år kommer det dog til at blive lidt anderledes. Da vi har oplevet en meget stor interesse for at afholde selskaber på båden, og mange af vores weekender allerede er booket op, så har vi valgt at rigge anderledes til i år. Det betyder at vi fremadrettet vil fungere som en selskabs- og eventbåd, og derfor ikke vil tilbyde ala carte mad, som vi har gjort i de forgangne sæsoner. Det vil fortsat være muligt at booke båden til diverse arrangementer og fester, men derudover vil vi også tilbyde spændende events såsom ølsmagning, vinsmagning, musikalske indslag mm, som i alle er velkomne til at deltage i. Hold øje her på siden, hvor vi i den nære fremtid vil præsentere nogle af disse arrangementer.
Vi håber på at se jer på båden til god mad, drikkelse og hygge!
Mvh Mikkel og Ditte, Copper Box