Cafè & Spisehus Maarbjerggaard

Cafè & Spisehus Maarbjerggaard Tusind tak for en fantastiske sommersæson, alle I dejlige mennesker.

Nyt stjernedrys i Nakke ✨💫⭐️ pop-up hen over sommeren  ☀️Smuk keramik, papir kunst og sprudlende kreativitet. Og en ualm...
28/06/2026

Nyt stjernedrys i Nakke ✨💫⭐️ pop-up hen over sommeren ☀️

Smuk keramik, papir kunst og sprudlende kreativitet. Og en ualmindelig god kaffe!

Bygaden 5, Den Gamle Skole i Nakke

Nakke er en perlerække af små idylliske lommer skabt af lokale producenter og kunsthåndværkere ⭐️✨Vi er senest blevet be...
28/06/2026

Nakke er en perlerække af små idylliske lommer skabt af lokale producenter og kunsthåndværkere ⭐️✨

Vi er senest blevet beriget af Rie Elise Larsens galleri ❤️ et unikt og smukt stop på din tur igennem landsbyen og landskabet 💫

Kig forbi Nakke ✨ her har vi noget på hjerte.

Kunstner gallerier
Keramik
Hjemmedyrkede planter til haven
Lokalt dyrkede grøntsager
Vores fine gamle smedje
& den smukkeste naturoplevelse

16K Followers, 1,538 Following, 1,929 Posts - See Instagram photos and videos from Rie Elise Larsen ()

Hvordan vi fandt vej til Nakke – og hvorfor det betyder noget netop nu!Vi har flere gange overvejet at fortælle historie...
23/06/2026

Hvordan vi fandt vej til Nakke – og hvorfor det betyder noget netop nu!

Vi har flere gange overvejet at fortælle historien om, hvordan vi fandt vej til Nakke. Men timingen har aldrig føltes helt rigtig.

Det gør den nu.

Anledningen er Odsherred Kommunes forslag om at lukke de to mindre daginstitutioner, Solbakken og Rørvigrødderne.

Måske tænker du:
Hvad har det med Maarbjerggaard at gøre? Hvad vedkommer det mig, og særligt hvis jeg ikke engang bor her fast?

For os handler det om noget langt større end to institutioner.

Det handler om det Odsherred, som så mange af os elsker. Uanset om vi er fastboende, sommerhusejere, turister, tilflyttere eller blot mennesker med et særligt forhold til dette sted.

Det handler om, hvad der får mennesker til at vælge Odsherred til. Og hvad der får dem til at blive.

Vores vej til Nakke!

Vi kommer oprindeligt fra Sønderjylland og Fyn. For 16 år siden flyttede vi til Valby på grund af arbejde.

Her voksede et varmt naboskab til et nært venskab. Da vores naboer købte sommerhus i Odsherred, begyndte vi at komme her. Vi forelskede os hurtigt i naturen, lyset, havet og den særlige ro, som området rummer.
Kort efter købte vi selv et sommerhus – næsten som naboer igen.

Under corona blev verden mindre. Men på Nakke fandtes et sted, hvor fællesskabet stadig levede. Vores ældste datters veninde havde fundet Ryttergården, hvor børnene kunne være sammen på en tryg måde, selv når så meget andet var lukket ned.

På de mange køreture frem og tilbage kørte vi forbi Maarbjerggaard.

Og hver gang skete der noget.
Det er svært at forklare, men vi havde begge følelsen af, at stedet kaldte på os. Først senere fandt vi ud af, at vi hver især gik med præcis den samme fornemmelse.

Vi har altid drømt om at skabe noget sammen. Noget, der var større end os selv. Noget, der kunne bidrage til et fællesskab.

En dag nævnte vi vores mærkelige fornemmelse på Ryttergården. Tilfældigvis havde ejeren af Maarbjerggaard, Anne-Mette, netop ringet og fortalt, at hun nu endelig havde besluttet sig for at sælge.

Vi får stadig gåsehud, når vi tænker på det øjeblik.

Der gik tid. Mange samtaler. Mange bekymringer. Mange praktiske overvejelser.

En fredag før påske i 2021 skete der noget, vi aldrig glemmer. Thomas kom ud af badet, og jeg sad klar med en tanke, der lige var landet hos mig. Inden jeg nåede at sige noget, sagde han:
"Jeg er nødt til at fortælle dig om en idé, jeg lige har fået. Hvad nu hvis vi solgte huset i Valby og flyttede til Nakke?"
Det var præcis den samme tanke, der netop var slået ned i mig. Ordret. Det føltes som begyndelsen på et eventyr.

Hvorfor flytter man til et sted som Odsherred?

Når man overvejer at flytte sin familie, ser man selvfølgelig på de praktiske ting.

Er der gode skoler?
Kan man få plads i dagpleje eller vuggestue?
Hvordan er fritidslivet, kulturen, butikkerne, spisesteder og den offentlige transport?
Hvordan er livet som barn?
Hvordan er livet som ældre?
Kan man skabe et godt liv her – hele livet?

Men mindst lige så vigtigt er noget andet.

Findes der mennesker, der vil fællesskabet?
Findes der steder, hvor man bliver mødt med åbne arme?
Findes der ildsjæle, som tror på området og fremtiden?

Det fandt vi i Odsherred.

Da vi overtog Maarbjerggaard i 2021, blev vi inviteret ind i et nyopstartet Nakke Øko Netværk og mødt af de kærligste hjertevarme mennesker. Mennesker drevet af engagement, skaberkraft, visioner for de fodspor vi alle sætter i verden og kærlighed til fællesskabet og lokalområdet.

Mennesker, som ikke spørger:
“Hvad får jeg ud af det?"

Men:
“Hvad kan vi skabe sammen?"

Det er den slags mennesker og fællesskaber, der gør et område levende.

Og samtidig blev vi budt ind i et kærligt nabo- og landsbyfællesskab i Nakke.

Derfor gør det her os bekymrede!

Vi forstår godt regnearket.
Vi forstår godt behovet for prioriteringer.

Men et lokalsamfund kan ikke alene måles i tal.

Når man lukker en lille daginstitution, lukker man ikke blot en budgetpost.

Man sender også et signal.

Et signal til børnefamilier, der overvejer at flytte hertil.
Et signal til dem, der allerede bor her.
Et signal til dem der hver dag står op og tager ansvar for en tryg hverdag for vores børn.
Et signal om, hvad vi værdsætter.

For os er de små institutioner ikke bare bygninger.

De er en del af den fortælling, som gør Odsherred til noget særligt.

Den fortælling, der fik os til at flytte hertil.
Den fortælling, der får andre til at gøre det samme.
Den fortælling, der får os, der bor her, til at blive boende.
Og minder, der får vores børn til at komme tilbage hertil, hvor de kom fra, når de har været ude og oplevet verden.

Hvad er den historie, vi gerne vil fortælle?

Forestil dig et svar fra kommunen:
"Tak for din byggeansøgning. Vi er glade for, at du investerer i dit hjem i Odsherred. I Odsherred har vi et stort hjerte for mennesker og vi har valgt at prioritere børn, unge og ældre højt, og derfor kan sagsbehandlingstiden være lidt længere end vi kunne ønske os. Men vi lover at gøre os umage – også med din sag."

Dét er en historie, man har lyst til at være en del af. For hvem ønsker ikke at bo i en kommune, der først og fremmest investerer i mennesker?

Odsherred er mere end et regnestykke!

Vi flyttede ikke til Odsherred for vores egen skyld alene. Vi flyttede hertil for at blive en del af og bidrage til noget større.

Et fællesskab.

Et sted, hvor mennesker tager ansvar for hinanden.
Et sted, hvor vi værner om de små lokale oaser, fordi de er med til at skabe helheden.

Derfor handler det her ikke kun om, hvorvidt det kan betale sig at drive en lille vuggestue eller børnehave.

Det handler om, hvilket Odsherred vi ønsker at værne om og give videre.

Til vores børn.
Til nye familier.
Til dig og mig der er her allerede.
Til nye besøgende.
Til kommende generationer.

Odsherred er en unik perle.

Lad os passe på den.

Sammen.

Køb lokale grøntsager i Nakke ❤️ mnnnnn vi ELSKER at sæsonen er startet op igen 🫶
06/06/2026

Køb lokale grøntsager i Nakke ❤️ mnnnnn vi ELSKER at sæsonen er startet op igen 🫶

🫶❤️⭐️
23/05/2026

🫶❤️⭐️

Pinsemarked i Nakke ❤️Lørdag og søndag kl. 10-16isch.
22/05/2026

Pinsemarked i Nakke ❤️
Lørdag og søndag kl. 10-16isch.

Kan varmt anbefale dette spændende event med dygtige lokale fagfolk bag - afholdes på Nakkes smukke Kirsebærgaarden ⭐️⭐️...
04/01/2026

Kan varmt anbefale dette spændende event med dygtige lokale fagfolk bag - afholdes på Nakkes smukke Kirsebærgaarden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Vi glæder os til at starte året med maner! Kom med til 💚PlanteProteinParty💚 den 22. januar på Kirsebærgården i Odsherred.

En festlig dag med masser af plantelækkerier, vidensdeling og oplæg. Hør Jonas Astrup Pedersen fra Meyers og Odsherredholdet bag Contempehrary dele ud af deres erfaringer med de grønne proteiner. Suveræne Tina Scheftelowitz faciliterer en planteprotein-fremtidsworkshop og deler bælgfrugttips.

Udviklet og afviklet af Tina Scheftelowitz og Kildegaarden, Nakke med støtte fra Klimapuljen i Odsherred.

Link til billetter i kommentarsporet - begrænset antal.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul & et fredfyldt 2026 ❤️ tak for dejlige oplevelser, samtaler og hjertevarme fællesskab...
28/12/2025

Vi ønsker jer alle en glædelig jul & et fredfyldt 2026 ❤️ tak for dejlige oplevelser, samtaler og hjertevarme fællesskaber ⭐️

Adresse

Bygaden 9
Nakke
4500

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Cafè & Spisehus Maarbjerggaard offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Cafè & Spisehus Maarbjerggaard:

Genveje

Del

Kategori