Byen ligger i et naturskønt, jævnt terræn der hæver sig op mod Ilbjerge, hvor der er udsigt til Rubjerg Knude, og sænker sig ned mod Uggerby Å's brede engdrag. Lørslev er en dejlig landsby med Friskole, børnehave,
fritidsordning, flere private dagplejere, en dejlig lukket
hundehave, og busforbindelser til både Hjørring og Sindal. Byen er præget af et rigt foreningsliv, med idrætsforeningen som h
ar både fodbold og en nyetableret attraktiv
pumptrack. Derudover har byen en god spejderforening. Der ydes desuden et stort lokalt engagement, hvilket giver sig udslag i mange spændende tiltag og arrangementer. Heriblandt Lørslev cafe og kulturhus og en engageret
borgerforening der står for sommerfest, fastelavn, åben
have, juletræstænding, foredrag, vedligehold af hundehave og legeplads mm. Byens Friskole har flotte medborgerfaciliteter på skolen, som omfatter klub-, kursus- og mødelokaler, foyer og gallerigang til udstillinger.