02/07/2026
Hos Pølse & Brød handler det selvfølgelig om at lave en god hotdog og en ordentlig flæskestegssandwich.
Men i virkeligheden handler det lige så meget om de mennesker, der kommer forbi lugen.
Der bliver grinet.
Der bliver sludret.
Der bliver ønsket god weekend.
Og nogle gange er vi dagens lille pause i en travl arbejdsdag.
Hos os går tingene stærkt, når der er travlt - men vi tror stadig på, at man godt kan møde mennesker med ro, overskud og et smil.
Derfor leder vi efter et menneske - ikke et bestemt CV.
Hos Pølse & Brød er vi mere interesserede i, hvem du er, end hvad der står på dit CV. Om du er 18 eller 68, studerende eller pensionist, betyder mindre. Det vigtigste er, at du har lyst til at møde mennesker med et smil, tage ansvar og være med til at skabe den stemning, som gør, at kunderne får lyst til at komme igen.
Det er en forudsætning, at du taler og forstår dansk, da en stor del af jobbet er dialogen med vores gæster.
Arbejdsopgaver
• Tilberede og servere hotdogs og flæskestegssandwich
• Betjene kunder
• Holde vognen ren og indbydende
Vi forestiller os, at du:
• Kan lide at tale med mennesker og skabe god stemning
• Er stabil og tager ansvar
• Kan arbejde selvstændigt
• Er fleksibel og kan træde til ved behov
Erfaring er en fordel - men ikke et krav.
Vi tilbyder
• Et overskueligt job med ansvar
• En lille arbejdsplads med god stemning
• Grundig oplæring
• Nogle af de rareste kunder, man kan ønske sig
Det praktiske
Ca. 10-15 timer om ugen.
Vagter på hverdage og i weekender mellem kl. 9.00 og 17.00.
📍Kokkedal Industripark - ved Carl Ras og Jem & Fix.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til Tina på 28 90 65 64.
Send et par ord om dig selv til [email protected] eller skriv til os her på Facebook.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Team Pølse & Brød