Grillværket

Grillværket Midlertidigt lukket pga. ombygning
BESTIL ONLINE
ELLER
SE MENU:
https://grillvaerket.dk
(268)

Kære skønne kunder ❤️Der er fuld gang i genopbygningen af grillen! 🛠️ Vi får mange spørgsmål hver dag, så her får I stat...
03/08/2026

Kære skønne kunder ❤️

Der er fuld gang i genopbygningen af grillen! 🛠️ Vi får mange spørgsmål hver dag, så her får I status.

Bliver bygningen revet ned?
NEJ! Bygningen står hvor den står. Vi renoverer og forbedrer blot det hele indvendigt, så I får endnu bedre forhold.

Hvor langt er vi LIGE NU?
Det gamle gulv er væk, og der er nu støbt et helt nyt gulv!
Elektrikerne er i fuld gang med at trække nye ledninger og lave alt det elektriske ⚡

Hvad med maden?
Maden bliver PRÆCIS den samme, som I kender og elsker! Ingen opskrifter bliver ændret. 🍟

Hvornår åbner vi?
Vi knokler på højtryk for at nå at få den sidste del af året sammen med jer!

Tusind tak for jeres tålmodighed og alle de søde beskeder – det giver os masser af arbejdsglæde! ❤️

De bedste hilsner
Grillværket

15/01/2026

❗️ Vigtig opdatering fra Grillværket ❗️

Når en forretning har haft så stor opbakning gennem tiden, er det naturligt, at der opstår både spørgsmål og snak – og det har vi fuld forståelse for.

Derfor vil vi gerne give en klar opdatering:

Grillværket bliver ikke længere efterforsket af politiet. Forretningen har været efterforsket i forbindelse med en påsat brand, men denne sag er nu afsluttet, og der er styr på forholdene. Grillværket har ikke været genstand for anden efterforskning end brandforholdene.

I den forbindelse vil vi gerne præcisere en nylig artikel, hvor Grillværkets navn nævnes i forbindelse med en anden, sideløbende politisag. Det er vigtigt for os at understrege, at dette ikke betyder, at Grillværket som forretning har været involveret i andre politisager end branden. Der er tale om to helt adskilte forhold.

Samtidig har vi haft en forsikringssag, som desværre har trukket ud. Det er årsagen til, at vi ikke har haft mulighed for at åbne igen i januar, som tidligere meldt ud. Forsikringssagen er nu godkendt, og vi afventer, at renoveringen går i gang 🔧

Vi vil igen opfordre til, at tidligere ejere og forhenværende medarbejdere holdes ude af spekulationer og henvendelser. De har intet med den nuværende situation at gøre og har ingen yderligere information at dele.

Vi sætter stor pris på den opbakning, tålmodighed og forståelse, mange af jer har vist os 🙏🏼
Vi glæder os til at kunne dele mere, så snart der er nyt – og ikke mindst til at byde jer velkommen tilbage, når Grillværket igen er klar.

Venlig hilsen
Grillværket

11/12/2025

Udmelding angående Grillværket

Grillværket har altid været en populær forretning, og derfor er det naturligt, at der bliver talt om den ude i byen. Det har vi fuld forståelse for. Vi skal selvfølgelig nok komme med en officiel udmelding, så snart vi selv ved, hvad der skal ske med forretningen. Der er tidligere meldt ud, at vi forventede at åbne igen i januar, men dette er indtil videre udskudt på ubestemt tid.

I samme forbindelse vil vi bede om, at de tidligere ejere, Thea og Andreas, samt alle forhenværende medarbejdere holdes ude af diverse teorier. Vi beder jer også undlade at henvende jer til dem med spørgsmål, da ingen af dem ved noget yderligere om situationen eller årsagerne bag.
Thea og Andreas har ikke haft noget med forretningen at gøre siden 1/3, og selvom der fortsat eksisterer et aktivt CVR-nummer med navnet Grillværket ApS, er de ikke længere ejere af selve forretningen, da grillbaren blev solgt og overdraget den 1/3 -2025.

Som mange af jer ved, solgte de tidligere ejere forretningen af hensyn til deres familieliv, da de ønskede mere ro og tid med deres nyfødte datter. Det er fortsat deres prioritet, og de vil gerne frabede sig alle henvendelser med spørgsmål eller historier om, hvem der gør hvad og hvorfor, da det ikke har deres interesse.

Skulle der være saglige indlæg eller spørgsmål, er I velkomne til at skrive dem i kommentarfeltet. Jeg vil besvare dem efter bedste evne over de næste par dage.

Venlig hilsen
Grillværket

Adresse

Vinderød Skov 2A
Frederiksværk
3300

Åbningstider

Onsdag 11:00 - 21:00
Torsdag 11:00 - 21:00
Fredag 11:00 - 21:00
Lørdag 11:00 - 21:00
Søndag 11:00 - 21:00

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Grillværket offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del