29/07/2026
Mange, mange tusind tak til alle jer vores søde gæster ❤️
Tak for alle de gode snakke, de hyggelige stunder og for, at I igen og igen har haft lyst til at besøge vores lille sted.
Tak til alle de skønne medarbejdere, som gennem årene har været med til at gøre Mig & Venner til noget helt særligt. Jeres gode humør, engagement og venlige service har været en kæmpe del af caféen.
Tak til vores fantastiske familie og venner, som altid har støttet op om projektet, hjulpet til, når der var brug for det – og selvfølgelig også bare er kommet forbi og har været en del af hverdagen.
Og en stor tak til alle vores gode samarbejdspartnere, som har været med på rejsen og hjulpet os hele vejen.
Bare et kæmpe, stort TAK for alt! ❤️
Nu giver vi stafetten videre, og vi håber, at Mig & Venner også fremover vil være et sted, hvor der bliver skabt masser af gode stunder, hyggelige snakke og nye minder.
Vi kommer til at savne det – og ikke mindst jer.
Tak for 6 fantastiske år.
Vi ses derude ❤️
Peter & familien