01/02/2021
Vi har på det seneste og specielt her under corona, modtaget en del henvendelser fra Drømmeis kunder🍦 hvor de opfordrer os til at genåbne Drømmeis isbutikken og lave vores berømte Cookies, lakrids, blodappelsin og meget mere. De synes at det virker helt forkert at Esbjerg ikke har en is butik der laver ægte hjemmelavet is. Og ja vi er helt enige i den påstand ☺️
Vi har desværre ikke al den tid til rådighed til det og vi synes at Drømmeis burde drives helhjertet som den altid er blevet gjort :).
Men siden Drømmeis drømmen altid ulmer i os (en arbejdsskade hehe) så er der her nogen muligheder for den/de rette folk 😃
Har du måske en drøm om at blive Byens iskonge eller dronning så er der her en oplagt mulighed for det. Har du måske overvejet at starte produktion af isen men synes at opstartsomkostningerne og investeringen var for stor?
Synes du at Esbjerg fortjener en isbutik hvor isen er HJEMMELAVET i baglokalet og bragt i isdisken så frisk som den kan være? Is som ikke har brugt kilometerlange ture på vejene for at kunne være i isdisken? Is som bliver lavet efter alle kunstens regler og med kærlig hånd.
Så er det her måske noget for dig.
Vi søger en person eller team som vil i gang med at viderudvikle iseventyret alene eller sammen med os.
Hvordan tingene kan strikes sammen ren praktisk kan vi jo snakke om. Alt maskineri til fremstilling af byens BEDSTE is er klar inka. en iscykel og isbil samt produktionslokalet står bare og venter på de rette.
Fysisk butik, online salg, engros, mobilt salg, økologisk osv. Alle muligheder er åbne :) og alle idéer er mere end velkomne. Vi kan evt. mødes helt uforpligtende og få snakket om projektet og se hvor det kan bringe os hen.
Hvis du er interesseret i det ovenstånde send meget gerne en besked på Messenger så tager vi det derfra.
Del gerne opslaget eller tag en som du mener er en oplagt kandidat 😃