Hos Ingeborg - ANNO 2019

Og sådan bliver det. Ruths Iversens ord er lov. Og hun er stædig og skal nok få sin vilje, for når man nu har drevet Esbjergs ældste spisested siden 1987, så ved man et og andet om hvad folk gerne vil have.

Og det de vil have siden 1910, er god solid borgerlig mad som stegt flæsk og persillesovs, bøf med bløde løg, og wienerschnitzel. Sådan noget. Det var det år, hvor Ruth Iversens farmor, Ingeborg, overtog restauranten og omdøbte det til Hos Ingeborg og sidenhen kom Ruth Iversens fætter til og kørte det nogle år, og så tog hun over i 1987, og når man har haft det i 32 år, så kan man jo godt forstå, at man kan blive en anelse træt.

Ikke mindst når Ruth Iversen er 81 år, men stadig i fuld vigør og har sine meninger højglanspolerede.

Erfarent hold Hun overrækker nu grydeskeen til sit barnebarn 22 årige Alexander Hans Bülow Iversen, der var udlært kok som 19 årig og siden har arbejdet på restauranter i blandt andet Aarhus. Ved siden af ham kommer så den erfarne hotel og restaurantmand Jan Sinnbeck, der blandt andet har stået for restauranten Hotel Royal og Turbinehallerne i Aarhus.

Han er vokset op i Esbjerg og har siden børnehaven været ven med Ruth Iversens søn, Kim. Og det var netop dette venskab, der satte tankerne i gang om et generationsskifte i gang for nogle måneder siden.

- Vi besøgte Ruth, som jeg jo altid har kendt, og hun klagede sig lidt, og pludselig kom der gang i hjulene. Jeg havde faktisk aldrig mødt Alexander, men jeg vidste at han var en god og dygtig kok, så lidt ad omveje kom vi i kontakt, og så gik det hurtigt, siger Sinnbeck.

- Min farmor ringede til mig, og sagde jeg skulle ringe til Jan, og hende siger man altså ikke nej til, siger den unge kok, og så faldt det hele i hak til alles tilfredshed.

Tilbage i tiden Når man træder ind i restauranten, er det som om man går et stykke tilbage i tiden. Menukortet er enkelt, og retterne gammelkendte. Nede i hjørnet sidder kromutter Ruth og vogter vagtsomt på kundernes mindste behov. Hvis der ikke lige er noget at lave, så er der strikketøj i hænderne på hende, og så kan børnebørn få halstørklæder, trøjer og hvad der ellers kan lune.

Ejerskiftet skete formelt i sidste uge, men fans af Ingeborg skal ikke frygte at Ruth nu forsvinder ud i det blå. Hun vil stadigvæk give en hånd med i ny og næ, og i salgskontrakten er der skrevet ind, at hun i al fremtid skal kunne indtage tre måltider i restauranten om dagen.

- Jeg gider jo ikke lave mad mere. I mit køleskab er der lidt ost, en tomat, brød og smør. Jeg har vist gjort det jeg skal, synes du ikke, spørger hun venligt.

Bestemt, fru Iversen, bestemt...

I øvrigt står der også i kontrakten at det kun skal være familien Iversen, der må drive restaurant her.

Ikke revolution Selvom der nu kommer nye folk i front for stedet, skal man ikke frygte en paladsrevolution. Alt bliver som det plejer, Men dog med et tvist.

- Jeg satser på, at de allerfleste ting er lavet fra bunden og vil have et større fokus på råvarerne, ligesom jeg stille og roligt vil sætte mit præg på de enkelte retter. Det bliver det traditionelle, der kommer i fokus fortsat, siger Alexander Hans Bülow Iversen, der sammen med Sinnbeck regner med at udvide åbningstiden, udleje til selskaber og ind imellem lave gourmetmiddage.

- Det siger sig selv, at det bliver lidt lettere, når vi nu er flere, der tager en tørn. Jeg glæder mig for mit vedkommende til at gå og hygge om gæsterne og få dem til at smile. Det er jo sådan at er man glad, så smager maden bedre og være med til at gøre Hos Ingeborg endnu mere til esbjergensernes restaurant, siger Sinnbeck, der før har haft 250 ansatte under sig.

- Jeg har prøvet alt det store og vinrejserne til Australien. Det er fint nok, men nu glæder jeg mig bare til at få lidt mere tid til den menneskelige kontakt med gæsterne, der som udgangspunkt skal have et stort smil i ansigtet, når de går ud herfra, siger han.