01/06/2026
I dag er en ganske særlig dag for os i Norrlyst Koncernen.
Vi er utroligt stolte af at kunne dele, at Restaurant Lille Mølle har modtaget en Michelin-stjerne til aftenens Michelin-uddeling ⭐️
Siden åbningen sidste år har holdet bag Restaurant Lille Mølle arbejdet målrettet for at skabe en restaurantoplevelse, hvor håndværk, værtskab og respekt for råvarerne går op i en højere enhed. At modtage en Michelin-stjerne efter så kort tid er en kæmpe anerkendelse af den dedikation, omtanke og præcision, som teamet hver eneste dag lægger i deres arbejde.
Samtidig er vi dybt taknemmelige for, at Restaurant Udtryk har fastholdt sin Michelin-stjerne. En anerkendelse, der betyder ekstra meget i et år, hvor restauranten er midlertidigt lukket efter branden tidligere på året og lige nu er i gang med at blive genopbygget.
Derudover er vi stolte over, at flere af vores restauranter endnu en gang er blevet anerkendt i Michelin Guiden:
Lille Mølle - 1 Michelin-stjerne
Udtryk - 1 Michelin-stjerne
Norrlyst - Bib Gourmand for 6. år i træk
Gabrielle - Bib Gourmand for 3. år i træk
THEO - Anbefalet for 4. år i træk
Abigail - Anbefalet for 2. år i træk
Anerkendelser som disse er aldrig resultatet af én person, men af stærke fællesskaber, dedikerede teams, dygtige leverandører og gæster, der vælger at bruge deres tid ved vores borde.
Tak til alle, der er en del af rejsen.
Vi er stolte. Vi er taknemmelige. Og i morgen fortsætter arbejdet ❤️