04/07/2026
I flere år har vi fulgt debatten om børns skærmtid. Skærmen er efterhånden blevet gjort til et fyord, når det handler om børn. Vi mener, at samtalen ikke bør handle om, hvor meget skærmtid børn har men om, hvad de bruger den tid på.
Vi tror på meningsfuld skærmtid. Den slags, der vækker nysgerrighed, styrker selvtilliden, skaber sociale relationer både sammen og på afstand samt udvikler kreativiteten. Den slags, hvor børn ikke bare forbruger indhold, men skaber det. For kodning, spiludvikling, digital historiefortælling og kreativ teknologi er alt andet end tomme kalorier.
Derfor har vi sammen med Cocoders skabt deepPLAY -et forløb for børn i alderen 8–12 år.
Hver onsdag fra den 2. september til den 7. oktober 2026 kan børn møde andre med samme interesser, lære af vores dygtige undervisere og udforske kodning, kreativitet, teknologi og digital forståelse i et inspirerende fællesskab.
Og det er ikke kun for børnene. Som forælder er du også velkommen til at deltage. Det giver dig mulighed for at blive klogere på dit barns digitale univers, få indsigt i kodning og kreativ teknologi og opleve, hvordan disse kompetencer kan være med til at styrke dit barns udvikling, både nu og i fremtiden.
Vi tror ikke, at skærmen er problemet. Vi tror, at det rigtige indhold, de rette rollemodeller og et stærkt fællesskab kan gøre skærmtid til en af de mest kreative, lærerige og udviklende oplevelser et barn kan få.
Efter hver undervisningsgang spiser vi aftensmad sammen.
Vi glæder os til at byde jer og jeres børn velkommen hos LYNfabrikken. ⚡️ Tilmeld dit barn og måske dig selv på LYNfabrikkens hjemmeside. Se link i bio. (Bemærk kun få pladser)