13/09/2026
SÅ ER DEN HER ENDELIG IGEN!💜🇵🇬
Vi har længe prøvet at få fingrene i denne kaffe igen, og det er der en rigtig god grund til. Det her er en af de kaffer, vi synes er noget helt særligt, og derfor er vi også ekstra glade for, at den nu er tilbage hos Risteri Tierra Kaffe☕️
En udfordrende og slikagtig naturalkaffe fra Jiwaka provinsen i Papua Ny Guinea.🇵🇬
Kaffen kan spores ned til Kindeng Dry Mill, hvor der bliver vasket kaffe fra farme i Arufa og Kindeng. Området ligger i det vestlige højland, hvor jorden er en frugtbar blanding af ler, silt og sand. Det bakkede landskab med mange floder og dale er samtidig med til at holde temperaturerne køligere, hvilket giver rigtig gode forhold for kaffedyrkning. ⛰️
Størstedelen af kaffe fra Papua Ny Guinea bliver dyrket af små producenter på meget små farme. Faktisk så små, at de ofte kaldes “coffee gardens”. Det er også tilfældet her.😍
Naturalkaffe er ikke specielt udbredt i Papua Ny Guinea, men Kindeng Dry Mill er blandt de steder, hvor man kan finde dem. Her har den naturlige forarbejdning givet kaffen markante, parfumerede bærnoter og en elegance, som er ret usædvanlig for en naturalkaffe. 🫐
Det er netop den kombination, der gør den så interessant for os. En kaffe, der både er sød, frugtig og elegant, men samtidig har noget lidt anderledes over sig💜💜