09/05/2022
Her kommer lige en sjov anmeldelse af vores Middag i Mørket arrangement 😂😁
-------------------------------------------------------
Hej alle 4
I går oprandt dagen endelig hvor vi skulle til Ålborg og indløse vores fødselsdagsgave: Middag i mørket.....
Vi udvalgte nøje vores påklædning, det skulle ikke være lyst, ikke mørkt og gerne både gammel og spraglet, man kunne jo komme til at spilde.
Vel ankommet til Duus´s vinkælder kunne vi se at der var rigtig mange der også skulle spise i blinde og vi fik at vide at personalet havde nogle specielle briller på, så de kunne se en lille smule.
Anbragt ved bordet famlede vi os frem til både bestik og drikkevarer og med den viden at personalet altså KUNNE se noget, var man jo en smule bange for at "famle" for meget og ihvertfald ikke UNDER bordet.
Det første vi fik sneget ned på bordet, var en brødkurv OG smør, og der gik da heller ikke længe inden John kom med et ikke tilfreds udbrud, ØV det er da umuligt at smøre det brød og nu har jeg en smørklat mellem lillefingeren og ringfingeren og vist nok også tværet lidt ud på bordet. Både ham og jeg HADER at have gratværk på fingrene.
Forretten blev serveret, det måtte da være en rejesalat mente jeg, og måtte have fingrene til hjælp for at finde citronskiven. Jeg vred og trykkede, det var da umuligt at få bare en smule saft ud af den citron, hvorefter jeg lagde den til side til senere brug. Gaflen fandt hurtig en "reje" den var stor og tung og nåede lige at snitte den indvendige side af mit ene næsebor, før det gik op for mig at det IKKE var en rejesalat, men noget der nok mindede mere om noget andebryst.... så da tallerkenen var næsten tom vendte jeg tilbage til "citronskiven" som nu også smagte af and.
Ind imellem skulle der jo også væske til og hvor John straks havde fornemmelsen af en målrettet sving med skålearmen, måtte jeg erkende at min skålearm altså var lidt kortere i mørket end når jeg kunne se, for længe efter at jeg havde lavet strutmund som tegn på at jeg var klar til at drikke, bevægede skålearmen sig liiiige lidt forbi munden. Gud ved om personalet kunne se de tåbelige udtryk man måtte side med, i et desperat forsøg på at spise og drikke med værdighed.
Efter meget lang tids venten.... det føles nok endnu længere når man ikke hverken kunne se klokken eller fordrive tiden på telefonens facebook, kom hovedretten. John var sulten og hakkede gaflen i ..... et eller andet, bare for at opdage at gaflen vendte forkert, så det han evt. Havde fanget, klaskede tilbage på tallerkenen, men på den igen og hurtigt kunne han konkludere, at det var forståeligt når blinde tørrede sig om munden hele tiden når de spiste. Ovre på min bredside havde jeg overgivet mig til det helt primitive. Efter at have lagt alle kræfter i for at skære noget kød over, gik det op for mig at det bare var en eller anden most grønsag hvorefter jeg resolut lagde spiseværktøjet til side og famlede rundt på tallerkenen for at grovsortere kød til den ene side og tilbehør til den anden side. Der var et eller andet som var helt umuligt at gætte. Noget blødt i midten og noget rundt og skorpet udenpå.... måske noget franskbrød som bare ikke smagte af franskbrød. Med et forfængeligt håb om at personalet altså IKKE kunne se hvordan vi spiste, tog jeg simpelthen maden med fingrene og med hovedet helt inde og nede ved tallerkenen syntes jeg da selv det gik rimeligt. Jeg havde på det tidspunkt STADIG ikke koredineret skålearm og mund og nåede også lige inden den sidste bid af hovedretten at nærmærke mig frem til at det måtte være nakkesteg, bagte rodfrugter og så den der "franskbrøds ting".
Forøvrigt havde vi allerede inden start fået at vide at personalet havde erfaret at folk var tilbøjelige til at tale højere når de intet kunne se, hvorfor vi alle fik tildelt retten til at tysse, og jeg skal love for det blev nødvendigt, indimellem måtte både John og jeg lige sige: Er du der??? Og ikke overraskende fik svar eller svaret JA
Jeg vil lige fortælle at der mellem hovedret og dessert var lidt underholdning, en guitarist og en kvindelig sanger, de gjorde det rigtig godt, og John behøvede ikke ærgre sig over mørket, han havde ellers spået at underholdningen bestod af st******se.
Nu nærmer sig afslutningen på en fantastisk oplevelse..... desserten, som bestod af en MASSE brownies og alt for lidt is. Og det var altså ikke fordi jeg havde raget isen ud på bordet, for jeg var alligevel så grattet ind i mad på fingrene at jeg forsatte med at spise med klør5. Er I godt klar over hvor MÆRKELIG en brownie er at få i munden når man ikke kan se.....
Det var en FANTASTISK oplevelse og vi vil hermed sige TUSIND TAK for gaven, vi havde ALDRIG selv fundet på at skulle spise i mørket, men kan varmt anbefale oplevelsen.
Mange kærlige hilsner
John og Conny
