25/09/2026
Nogle huse har en helt særlig karakter. Her ved kysten er den tænkt ind i hver eneste detalje 🌾🌊
Med stråtag, bindingsværk og en stil, der er gennemført fra gulv til loft, forener dette unikke hus klassisk charme med omhyggeligt håndværk.
Huset er muret med Kolumba sten i farven K11, og på badeværelserne er klinkerne nøje udvalgt, så de binder husets stil sammen og tilfører en helt unik charme til indretningen.
I køkkenalrummet har vi lagt ølandsfliser. Stenenes naturlige kanter giver gulvet et levende udtryk og stiller samtidig ekstra krav til fugningen. Et arbejde, der kræver præcision og tålmodighed, så fugerne følger stenenes former og får helheden til at falde på plads.
Tak til bygherre for tilliden. Stort tillykke med jeres smukke hjem✨