26/11/2022
NYTÅR 2022
Gennem 23 år har vi tilbudt nytårs take away. Måske som nogle af de allerførste her i byen.
Siden år 2000 er udbuddet vokset sig større, og er blevet meget fantasifuld.
Det kræver en del at sammensætte en menu, der er spændende nok til så stort et marked, og derfor håber vi at lige præcis vores menu frister over evne, og hvis det går, som det har gjort de tidligere år, får vi meget hurtigt udsolgt.
Vi er meget bevidste om, ikke at tage for mange couverter ind, så vi kan holde et niveau, som vi er stolte over.
Vi arrangerer maden i emballage, så den er meget let at gå til, og ved afhentning udleveres der en udførlig vejledning til anretning af retterne.
Vi har allerede nu mange forhåndsreservationer, så sørg for at bestille i god tid, gerne så hurtigt som muligt, og så snart vi har udsolgt, melder vi det ud på vores hjemmeside og Facebook.
Maden kan kun bestilles på: [email protected].
Vær opmærksom på at bestillingen ikke er noteret, før du har modtaget en bekræftelse.
Vi skal have registreret indbetaling senest torsdag d. 22/12 på :
Reg: 6180 Kontonummer: 0007956762
påført navn samt det afhentningstidspunkt du får tildelt ved bestilling.
Der vil også være mulighed for at tilkøbe både vinmenu der passer til menuen eller bare enkelte vine. Alle fra egen import.
Vi håber på at se jer d. 31/12-2022:-)
Nytårs Menu 2022
(Ud af huset. Ingen min. couverter)
Hummer-pighvar creme suppe med ravioli med jomfruhummertatar, grillede blommetomater, dild olie toppet med friske urter
***
Terrine af rådyr og gråand i spæk med syltede tragtkantareller og rødløg, grillet peberfrugt mayo i sprød rosmarin-maltkurv
***
Tournedos af oksemørbrad svøbt i panchetta med trøffelpasta, selleri-safran puré, ingefærglaserede gulerødder, kartoffelsouffle med marv, citronskal og urter
samt grov sennep-cognacscreme
***
Kage med citron-mascarponecreme og friske hindbær på bund af krydderkage. Pyntet med karamelliserede mandler og pistacie samt hindbærkys
Hjemmelavet brød
498 kr.
Tilvalg:
5 oste fra Arla Unika med honning syltede valnødder
175 kr.
½ hummer med hjemmerørt aioli
200 kr.