02/09/2026
Kokke fra Sjælland går sammen om velgørenhedsmiddag til fordel for Knæk Cancer ❤️
Der findes aftener, som handler om mere end god mad.
Fredag den 23. oktober kl. 18.00 samler vi gode kræfter fra den sjællandske madscene til en helt særlig velgørenhedsmiddag på Restaurant Køge Golf.
Blandt de medvirkende er Restaurant Køge Golf, Restaurant Hans, Rønnede Kro, Vallø Slotskro, HKI Ost og Simon Johansen, som hver bidrager til aftenens menu.
~ Snacks og bobler
~ 6-retters middag
~ Tilhørende drikkevarer
~ Kaffe og sødt
Prisen er 1.200 kr. pr. person – og hele billetprisen går ubeskåret til Knæk Cancer.
Kræft berører os alle på den ene eller anden måde. Derfor håber vi at skabe en aften med fantastisk mad, fællesskab og omtanke – samtidig med, at vi sammen støtter en vigtig sag.
Billetter kan købes via vores webshop.
Vi håber, I har lyst til at være med ❤️