27/04/2026
Der er altid høj aktivitet på Femø, inden gæsterne ankommer til Højriisgaard, Bed and Breakfast, café og mikrobageri på Femø.
Der bages, dækkes op, simrer i gryderne, redes senge, og jeg glæder mig.
For det er netop derfor, jeg har skabt Højriisgaard.
Et sted for ro, nærvær og ægte omsorg.
Noget af det fineste ved at drive et sted med overnatning på Femø er øjeblikket, hvor jeg kommer ud fra bageriet eller køkkenet, og mine gæster sidder dér. Ankommet. Landet. Skuldrene lidt længere nede.
I weekenden havde jeg gensyn med gæster, som kender stedet, og det er noget helt særligt.
De tog færgen fra Kragenæs, ankom til øen, og da de satte sig i gårdspladsen og jeg havde serveret kaffen og hjemmebagt roulade med flødeskum, vidste jeg igen, hvorfor det her arbejde betyder så meget for mig. Det er en kæmpe fornøjelse at have gæster der bare nyder forkælelsen.
Her på Højriisgaard er der ingen buffet.
Jeg kan godt lide at servere. At skænke op. At spørge om du vil have mere kaffe.
At skabe et ophold, hvor du ikke skal tænke på noget.
Fredag stod den på hjemmelavede tortillas, guacamole, frisk syltet rødløg, græsk yogurt og langtidsbraiseret barbacoa.
Lørdag på min Højriis-kylling: langtidsbagt skovkylling i Romertopff med Femø æblemost, med råstegte kartofler, frisk pickled cucumber og en god, tyk sovs.
Og morgenmaden?
Friskbagt brød fra mit mikro-bageri, lokale råvarer, varme retter og kaffe brygget med omtanke.
Når gæsterne vælger præcis det samme igen dagen efter, så ved jeg, at det har ramt rigtigt.
Det bedste ved en ø-ferie på Femø?
At vågne op til morgenmad med friskbagt brød.
At tage en dukkert i Smålandsfarvandet.
At gå ud i naturen og opleve stilheden, horisonterne og følelsen af at have tid.
Måske er det netop det, vi længes efter.
Et par dage væk fra kalenderen.
Væk fra støjen.
Ind i roen.
Hvis du drømmer om en getaway på Femø i Æbleøerne – med hjemmelavet mad, rolige nætter, frisk luft og forkælelse – så er du velkommen her.
Uanset om du kommer for et særligt ophold, et retreat eller bare nogle dage til at være dig selv, skræddersyr jeg opholdet til dig.
Book direkte online eller ring til mig.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til Højriisgaard ❤️
Tusind tak for en dejlig weekend Inge, Anette og Betina.